Patrick Damsted

Min favoritsang fra 80’erne:

Visage – Fade to Grey

Min mormor arbejdede i et parfumeri, som det hed dengang. En dag kom hun hjem med et kassettebånd, som L’Oréal havde sendt dem. Ingen i butikken gad have det, så hun tog det med hjem til mig. Der hørte jeg Visages “Fade to Grey” for første gang – og intet blev, som det var før. Jeg var bidt af en popflue, der aldrig gav slip. Den sang kommer aldrig til at slippe mig, den åbnede mine ører for en verden udenfor Shu-bi-dua.

Min favoritsang fra 90’erne:

Massive Attack – Unfinished Sympathy

Efter nogle år i London havde jeg et par favoritsange, jeg tog med hjem. Dels Shara Nelson i forgrunden for Massive Attack på den uforglemmelige “Unfinished Sympathy” og dels Verves “Bittersweet Symphony”, som på sin egen måde skabte et modsvar, som tog sin egen plads – bogstaveligt talt. To år i London fylder ti år i mit musikbibliotek.

Min største koncertoplevelse:

Pet Shop Boys i Valby Hallen

Min største koncertoplevelse er også min første koncertoplevelse. Jeg husker nervøsiteten og spændingen i køen – og senere forløsningen, da jeg oplevede Pet Shop Boys på deres Performance Tour i Valby Hallen. Det var deres første tour, og de var, på samme tid, uopnåelige og altopslugende.