Tillykke med huen – nu begynder arbejdet!

cmc-jylland

I disse dage kan du næsten ikke undgå at se og høre dem. Studenterne der, på ladet af lastbiler, synger og skråler og danser og skåler. Uanset om det er gymnasiet, handelsskolen eller andet der er afsluttet – så forstår man godt lettelsen og begejstringen over at være færdig.

At disse begejstrede og berusede unger så ikke, i det øjeblik, tænker over at der jo, for de flestes vedkommede, egentlig ikke er tale om en afslutning – men starten på det lange seje studietræk, det betyder mindre.

Der kan være folk der rynker på næsen af de jublende, dyttende og hujende flokke der indtager vejene i en kort periode. For mig er det lyden af ungdom og sommer.

Herfra skal der derfor også lyde et stort tillykke og rigtig god vind fremover.

🙂 Søren