På weekendtur til Ebeltoft

71586995_10217929558883550_5763533347418537984_o

En gang om året tager min bedre halvdel og jeg på weekend med 2 hold gode venner og deres unger. Tidligere har vi været på Samsø og i Bredebro – men i år gik turen til Øer Maritime Ferieby ved Ebeltoft.

Jeg har flere gange hørt folk tale om feriebyen – men har aldrig været der før. Sikke et charmerende sted. Denne her lille oase af feriehuse i forskellige farver forbundet af kanaler oser af feriestemning og hygge.

Vi havde lejet et hus til 10 personer – og selv om der gik lige lovligt megen rødvin og gin & tonic i den både fredag og lørdag aften – nåede vi også at gå hyggelige ture, både i området og i den gamle del af Ebeltoft.

Sikke en dejlig weekend – og en klar anbefaling hvis du ikke har været i Øer.

Rigtig god mandag fra Søren 🙂