Maggie Reilly var mesterlig

71350242_10217872191969413_7050541609292660736_o

Lørdag aften havde Maggie Reilly et enkelt stop i Danmark på sin igangværende tourné – og det var en mere end veloplagt skotte der indtog Vejle Musikteater.
Hun lagde ud med at takke det voksne publikum for overhovedet at møde op i sådan et voldsomt regnvejr – og fortalte grinene at hun ikke ville møde op i regnvejr for at høre sig selv synge.
Herefter fik vi 2 x 50 mesterlige minutter, naturligvis med de hits vi kender – men også en lang række nyere numre der i den grad viste sig at være på niveau med – hvis ikke bedre end dem vi allerede kan synge med på.
Et klart højdepunkt, som alle havde ventet på, var dog da Maggie Reilly, ved koncertens afslutning, gav en fantastisk udgave af “Moonlight Shadow” der fik alle i salen til at rejse sig, klappe, dansede og synge med på den udødelige klassiker.
Maggie Reilly er 63 år – og lyder endnu bedre end hun gjorde i sin storhedstid i 80erne. Hvor mange kan man sige det om idag?

🙂 Søren