Skip to content

Lokale nyheder – torsdag d. 23. august

Borgere i Ulkebøl Sogn ønsker at beholde deres folkevalgte i den verserende konflikt mellem sognepræst og menighedsråd.

Gruppen har samlet 921 underskrifter fra medlemmer af Folkekirken. Underskriverne erklærer sig enige i, at de ikke ønsker, at menighedsrådet træder tilbage, og de beder biskoppen finde en løsning på samarbejdsproblemer i sognet.

Formanden for menighedsrådet, Frede Mørch Pedersen, har tidligere udtalt til JydskeVestkysten, at “Det er os eller præsten”. Hele menighedsrådet har erklæret, at det træder tilbage, hvis der ikke snart findes en løsning.

– Men vi vil beholde vores menighedsråd, for det har gjort det rigtigt godt. Kirkeliv er ikke kun gudstjenester om søndagen, forklarede Bente Møller, før hun sammen med tre andre fra gruppen tog til Haderslev for at aflevere kuverten.


Allerede ved udgangen af 2020 vil Sønderborg Kommunes kasse stort set være tømt. For et år siden var den på en halv milliard kroner. Godt vi satte skatten op i 2014, siger borgmester Erik Lauritzen (S).

– Det viser bare, at jeg havde ret. At det var rigtigt med den skattestigning. De 400 millioner kroner er netop dem, vi har investeret her i Sønderborg Kommune, siger borgmester Erik Lauritzen her kort før Sønderborg Byråd i næste uge skal førstegangs-behandle budget 2019.