Skip to content

Lokale nyheder – mandag d. 13. august

Han er stadig dybt involveret i Sønderborg Sommer Revy som direktør og tekstforfatter – men han står ikke længere på scenen eller instruerer.

Leif Maibom er et stort navn i dansk revy, og søndag aften modtog han Æresprisen ved Revyernes Revy, hvor branchen hylder årets revykunstner – kaldet Årets Dirch, årets tekstforfatter og altså også uddeler Æresprisen. Den uddeles faktisk ikke hvert år, men kun når der virkelig er en, som har fortjent den.

Det har Leif Maibom, der i fire årtier har forvandlet en lokal amatørrevy til en topprofessionel revy, som i mange år har hørt til de allerstørste i Danmark.


For højeste bud kan man nu blive ejer af præstegården i Vester Sottrup. Menighedsrådet har sat boligen til salg, fordi Haderslev Stift for halvandet år siden besluttet at lægge Nybøl og Sottrup Sogn sammen til ét pastorat, der skulle betjenes af en enkelt præst bosiddende i Nybøl.

– Vi var utilfredse med beslutningen, men sådan blev det. Vi kommer ikke til at skulle bruge præstegården fremover, og derfor sælger vi. Det er noget bøvl at leje ud, forklarer Jens Falck Sørensen, formand for menighedsrådet.


Siden Aabenraa Kommune besluttede at flytte kommunens specialskole fra Aabenraa til den tidligere folkeskole i Kruså, har der bredt sig en stor utilfredshed mod kommunen blandt forældrene.
Det resulterer nu i, at en gruppe forældre er begyndt at undersøge mulighederne for at oprette en privatskole som et alternativ til børn med særlige behov.

– De fleste mennesker kan jo vælge, hvilken skole deres børn skal gå i, men forældre til de her børn har ikke noget valg. Det er derfor, vi prøver at skabe et alternativ, siger Dorthe Eldorff, som er en af initiativtagerne til Jv.dk