Als Classic FM
Flemming Nissen
Godt på vej med Flemming - på Als Classic FM, hverdage kl. 10-14.
Godt på vej med dagen, godt på vej mod frokost, godt på vej mod alt hvad du kan komme i tanke om - det er den rejse jeg tager dig med på i programmet hver dag.
Lyt med på den musik du i grunden godt kan huske, men som du måske helt havde glemt!
Jeg krydrer programmet hver dag med lokale- og relevante regionale indslag der kommer tæt på dig!
Derudover er der ofte gæster i studiet hvor vi får drøftet stort og småt fra lokalområdet. Det kan også være musikere eller andre kulturpersonligheder der besøger området og lægger vejen forbi studiet eller møder mig med mikrofonen ”i marken”.
Men det allervigtigste er MUSIKKEN! På Classic FM får du den bedste musik fra 70´erne og fremefter – så der er garanti for at foden kommer til at vippe eller at du bliver ufrivilligt deltager i din egen sangkonkurrence når du kører bil eller passer dit arbejde
Lyt med – og find ud af hvorfor jeg ELSKER Classic FM.
Flemming
Hvem er Als Classic FM
Siden 27. august 1988 har Radio Als været hele områdets lokale radio.
I 2017 kom alle sendetilladelser i udbud og her gik sendetilladelsen til Classic FM og Jydsk Fynske Medier. Her ønskede man fortsat at lave lokal radio. Derfor forsatte radioens vært, Flemming Nissen, i det nye koncept og navnet blev ændret til Als Classic FM.
Det har betydet at du hver dag får alt det lokale du kender fra tiden med Radio Als – men derudover får du også flere værter resten af dagen, opdaterede nyheder hver time og det populære program ”Dahl på Hack” hver søndag.
På Als Classic FM får du hver dag lokale indslag og masser af god musik.
Her på siden kan du også dykke ned i arkivet over de indslag der gennem de sidste mange år er blevet sendt i Radio Als og på Als Classic FM.
Du kan også følge os på Youtube på siden ”Als Classic FM Podcast”